WeBible

Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,

min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!

HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,

du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.

I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,

fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.

Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!